Billedet på sidehoved
  • Helsingør Privatskole
  • Fabriksvej 32, 3000 Helsingør
  • 49200021
  • info@helps.dk
Ingen aktuelle nyheder
  • Leyla Guclu den 15-08-2016
     
    Kære forældre og elever
     
     
    Vi har nu påbegyndt skoleåret 2016-2017, med en forventning om at kunne yde det bedste, må denne forventning bevares og virkeliggøres. Skolen er nu nået til sit syvende år, og kan nu stolt se tilbage til sidste skoleår, hvorfor vi har fået dimitteret vores første 9. klasse med tilfredsstillende resultater. Årene går, skolen vokser med eleverne og hermed nye ansigter, som jeg vil byde velkommen og er taknemmelige for, at I har valgt Helsingør Privatskole.
     
     
    Kære elever
     
    Vi, forældre og lærere, holder utrolig meget af jer. Vores bestræbelser på en intention om, at bidrage til jeres personlige udvikling, således at I bliver individer, som hviler i sig selv, bidrager til samfundet og er til gavn for jeres familier og medmennesker. Skolen er jeres andet hjem, i tilbringer næsten en 1/3 af jeres tid på skolen.
    I skal lære både de faglige og de sociale spilleregler, det vil sige, at I skal lære om livet, da skolen ikke kun er her for at uddanne men også at danne jer til samfundet.
     
    Som et led i jeres udvikling, har jeg følgende råd til jer:
    • I skal arbejde med jeres lektier.
    • I skal læse frilæsningsbøger dagligt i de forskellige sprog i behersker.
    • I skal møde til tiden til undervisning.
    • I skal have respekt for hinanden og for lærerne. Vores kultur kræver respekt for andre mennesker, især forældre og lærere.  
    • I skal opføre jer ordentligt over for jeres kammerater.
     
    I må:
    • være stabile
    • være tålmodige
    • være ærlige og loyale
    • være fordomsfrie
    • være nysgerrige, kreative og elske livet, naturen og menneskerne
    • se verden i et større perspektiv og respektere andre mennesker
    • udstråle positiv energi og være optimistiske
    • dyrke sport og udfolde jer
    • sove tidligt, så I møder frisk i skole.
 

     
    Kære forældre
    I har valgt at betro jeres kære børn til os, som vi vil tage os af som vore egne. Vi er her for deres skyld, men det skal ikke glemmes at, et succesfuldt uddannelsesforløb er afhængigt af skole, elev og forældre samarbejdet.
    Det indebærer et stort ansvar at være forældre.  Ikke kun over for jeres børn, men også over for samfundet. Det er vores opgave at arbejde for, at vores børn bliver gode mennesker og borgere. Det er vores alles ønske, at vores børn bliver dygtige. At ønske er ikke nok, man må arbejde for det! Af hensyn til børnenes opdragelse, må vi snakke med vores børn og lytte til folk, der har erfaring på dette område. Vi må læse bøger, som handler om dette, og vi må forny os selv for at udbygge vore kapaciteter.
    Et af de væsentlige faktorer er, at vi lærer børnene at blive selvstændige, så de på sigt kan klare de udfordringer, de bliver stillet over for i skolen og i de forskellige fællesskaber og sammenhænge, de kommer til at indgå i samfundet. Tag tiden til at inddrage børnene i dagligdagens opgaver, lær dem at hjælpe til i familiefællesskabet og snak sammen, mens det sker. Snak med børnene om det, de oplever og om det, der sker rundt omkring dem. Motiverer jeres børn til at gå til en sportsgren i nærområdet, som de har interesse for. På denne måde får de også dannet relationer til andre uden for skolen. Være aktivdeltagende i jeres børns hverdag, følg med i intra, deltage til forældremøder og skole hjemsamtaler.
    Som et led i jeres barns udvikling, har jeg følgende råd til jer;
    Lær jeres børn:
    •  at lave og holde aftaler.
    •  at acceptere andre mennesker.
    •  at kunne se en sag fra flere sider og at kunne mægle i konflikter.
    •  at udsætte egne behov og ”passe sin egen butik”.
    •  at grine sammen med andre – men ikke ad andre.
    •  at fastholde og færdiggøre en fritidsaktivitet, som de er startet på.
    •  at takle et nederlag, så de kan tænke positivt fremad trods udfordringerne.
    For at styrke jeres børns faglighed er det vigtigt, at i er motiverende og laver lærerige aktiviteter:
    • Tag på ture og snak om det, I ser og oplever – på stranden, i skoven, i zoologisk have, på museum osv.
    • Tag på biblioteket, lån alderssvarende bøger og læs dem – evt. i fællesskab.
    • Tag ud at handle sammen – lav lister, se på priser og snak om varerne, der købes.
    • Spil brætspil.
    • Læs brugsanvisninger og rejseplaner.
    • Hør nyheder og læs avisen – drøft indslag og emner.
    • Se lærerige film og udsendelser, og snak om indholdet.
    • Spørg ind til dit barns skoledag og find bøgerne frem – hvad er det de har lært i dag?
    • Hjælp dit barn med at lave gode og hyggelige vaner omkring lektielæsning.
    • Hjælp dit barn, så det lærer selvstændigt at læse et skoleskema, at pakke taske og gøre klar til næste skoledag.
    I skal ikke kun opdrage børnene til den tid, de lever i nu, men også udruste dem for at begå sig i fremtiden. Vi må føle dette ansvar i vores hjerter og sind for at give børnene en god opdragelse, uddannelse og fremtid. Hvis I ikke bruger den tilstrækkelige tid til børnene nu, vil der komme en tid, hvor I bliver nødt til at bruge det dobbelte.
     
    Med venlig hilsen
    Ahmet Canakgöz
     
  • ikon
    Leyla Guclu den 05-07-2016
    Kære forældre
    Skolen og SFO ´en har telefontid hverdag mellem kl 9:00 - 13:00.
    Henvendelser til kontoret udover telefontiden, eksempelvis en vigtig meddelelse til blandt andet SFO´en, skal man ringe til Ahmet Hoca på 60706356

    Øvrige henvendelser til skolen kan ske ved kontakt gennem mail til: info@helps.dk

    Med venlig hilsen
    Helsingør Privatskole